|
No Long, Far-fetched, Complicated Reasoning—Christ seldom attempted to prove that truth is truth. He illustrated truth in all its bearings, and then left His hearers free to accept or reject it, as they might choose. He did not force anyone to believe. In the sermon on the mount He instructed the people in practical Godliness, distinctly outlining their duty. He spoke in such a manner as to commend truth to the conscience. The power manifested by the disciples was revealed in the clearness and earnestness with which they expressed the truth. {Ev 171.1} | |
| Evangelisme kapitel 7. 171. Fra side 171 i den engelske udgave. | tilbage |
En ikke lang, dybtborende, kompliceret fornuftsslutning. - Kristus prøvede sjældent at bevise at sandhed er sandhed. Han illustrerede sandheden i alle dens afskygninger, og så lod han Sine tilhørere selv antage eller afvise den, da de måtte vælge. Han tvang ingen til at tro I bjergprædikenen underviste Han folk i praktisk gudsfrygt; - han lagde deres opgave klart. Han talte på en sådan måde så sandheden blev talt til samvittigheden. Den kraft disciplene udviste blev åbenbaret i den klarhed og alvor hvorved de udtrykte sandheden. |