This covenant deed was to be ratified by Christ’s own blood, which it had been the office of the old sacrificial offerings to keep before the minds of His chosen people. Christ designed that this supper should be often commemorated, in order to bring to our remembrance His sacrifice in giving His life for the remission of the sins of all who will believe on Him and receive Him. This ordinance is not to be exclusive, as many would make it. Each must participate in it publicly, and thus say: “I accept Christ as my personal Saviour. He gave His life for me, that I might be rescued from death.”—The Review and Herald, June 22, 1897. {Ev 276.2}


Evangelisme kapitel 8. 276.     Fra side 276 i den engelske udgave.tilbage

VIII. Forkynde de særlige sandheder

Pagtshandlingen skal ratificeres med Kristi eget blod, som det var embedshandlingen i de gamle ofringer der blev fremholdt Hans udvalgte folks sind. Kristus påtænkte at denne nadver skulle ofte fejres, for at bringe Hans ofre til vor ihukommelse, at han gav Sit liv som løsesum for alle de menneskers synder, som tror på ham og tager imod ham. Denne forordning skal ikke være eksklusiv, som mange vil gøre den til. Enhver må tage del i den i offentlighed, og derved sige: "Jeg accepterer Kristus som min personlige frelser. Han gav Sit liv for mig, så jeg kan reddes fra døden." - Review and Herald, 22.juni 1897.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.