Gud beredte en skøn have for Adam og Eva. Han forsynede dem med alt hvad de havde brug for. Han plantede frugtbringende træer af enhver art. Med rund hånd omgav han dem med sin gavmildhed. Træerne skabt til nytte og skønhed og blomsterne der uvilkårligt sprang ud og blomstrede i overflod omkring dem, vidste intet om forfald. Adam og Eva var i virkeligheden rige. De ejede eden. Adam var herre i sit skønne domæne. Ingen kan drage den kendsgerning i tvivl at han var rig. Men Gud vidste at Adam ikke kunne være lykkelig hvis han ikke havde noget at tage sig til. Derfor gav han ham noget at gøre; han skulle klæde haven.