Ved hjælp af figurerer og symboler blev lektierne illustreret, og fæstnede sig dermed sig bedre i hukommelsen. Gennem dette besjælede billedsprog blev barnet næsten fra spæd af indført i sine fædres mysterier, visdom, og håb, og indført i en tænkemåde, følelse og forventning, som rakte langt ud over synlige ting og det forbigående, til det usynlige og evige.