Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 12. 101.     Fra side 101 i den engelske udgave.tilbage

Frieri og ægteskab.

De unge har mange lektier at lære, og den mest betydningsfulde er den at lære sig selv at kende. De bør have en korrekt forståelse af deres forpligtelser over for deres forældre, og i Kristi skole bør de stadig lære at være ydmyge og sagtmodige af hjertet. På samme tid som de skal elske og ære deres forældre, skal de også respektere erfarne menneskers dømmekraft, sådanne, som de er forbundne med i menigheden. Når en ung mand søger selskab med en ung dame og vinder hendes venskab, uden at hendes forældre ved noget af det, så handler han ikke som en nobel kristen hverken mod hende eller hendes forældre. Ved hemmelige sammenkomster, kan han vinde indflydelse over hendes sind, men idet han gør dette, åbenbarer han ikke den sjælens nobelhed og ærlighed, som ethvert Guds barn bør besidde. For at opnå deres hensigter (102) optræder de ikke åbent og frit efter Bibelens regel og handler ikke ærligt over for dem, som elsker dem, og som forsøger på at være deres trofaste beskyttere. Ægteskab som kommer i stand på en sådan måde, er ikke i overensstemmelse med Guds ord. En mand, som vil lede en datter bort fra pligtens vej, som forvirrer hendes ideer vedrørende Guds enkle og tydelige befalinger om at lyde og ære sine forældre, vil heller ikke blive trofast over for sine ægteskabelige forpligtelser.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.