Lad dem som er egnet til at undervise unge, selv studere i Kristi skole, og lære lektier at give de unge. Der er brug for videnskab, alvorlig hjertefølt helligelse. Al snæversyn bør undgås. Lad lærerne så vidt muligt ikke bøje deres værdighed, for at blive et med børnene i motionsøvelser og fornøjelser, uden at efterlade indtrykket at du overvåger dem, og uden at gå rundt omkring i statelig værdighed, som om du var en uniformeret soldat på vagt over dem. Din tilstedeværelse giver en form over deres handlevej. Jeres enighed med dem får jeres hjerter til at banke i ny hengivenhed. De unge behøver, sympati, hengivenhed og kærlighed, ellers vil de miste modet. En ånd af »Jeg tager mig ikke af nogen og ingen tager sig af mig« tager dem i besiddelse, og selv om de bekender at være Kristi efterfølgere, har den en prøvende Djævel på sporet af dem, og de er i fare for at blive modløse, lunkne og falde bort fra Gud. Når nogle ser det som en pligt at bebrejde dem, og behandle dem koldt, som om de var værre end de i virkeligheden er, og kun få, omend ingen, ser det som en særlig pligt at anstrenge sig personligt for at reformere dem, og fjerne de skadelige indtryk de har fået.