Vi er i en tid med grovæderi, og de levevaner de unge opdrages til, endog hos mange syvendedags adventister, er direkte imod naturlovene. Jeg sad engang ved et bord med flere børn under tolvårsalderen. Der blev serveret meget mad, og så spurgte en sart (151) og nervøs pige efter syltet lagereddike. En flaske med kinesisk mad, krydret af sennep og lugtende af krydderi, blev rakt hende, som hun selv tog frit af. Barnet var kendt for hendes nervøsitet og irritable temperament, og disse krydrede retter var næsten beregnet til en sådan tilstand. Det ældste barn mente at han ikke kan spise et måltid uden kød, og var meget utilfreds, og endog respektløs, hvis han ikke fik dette. Moderen føjede ham i hans smag og afsmag indtil ham blev lidt bedre end slave af sine luner. Knægten havde ikke fået noget at bestille, og brugte en større del af sin tid med nyttesløs læsning, eller værre end det nyttesløse. Han beklagede sig hele tiden over hovedpine, og havde ikke smag for enkel mad.