Dem som, gennem Guds nåde, vil tømme deres hjerter for forfængelighed og skammel, kan rense sindets kamre, og gøre det til lagersted for kundskab, renhed og sandhed. Og det vil stadig nå udover verdslig tankegangs snævre grænser, til den Uendeliges umådelighed. Guds retfærdighed og barmhjertighed vil være foldet ud for den moralske begrebsopfattelse. Syndens frygtelige karakter, med dens resultater, vil kunne ses. Guds karakter, hans kærlighed manifesteret ved at han gav sin Søn at dø for verden, og hellighedens skønhed, er ophøjede temaer for betragtning. Dette vil styrke forstanden, og bringe mennesket i tæt samfund med den uendelige.—The Review and Herald, 21. juni, 1877.