(167) I uddannelsesarbejdet med de unge på vore skoler, vil det være en vanskelig sag at beholde Guds Helligånds indflydelse, og samtidig holde fast ved fejlagtige principper. Det lys der skinner på dem som har øjne at se med, kan ikke blandes med kætteriets mørke og vildfarelse der findes i mange af de tekstbøger der anbefales de studerende på vore højskoler. Både lærere og elever har tænkt, at for at kunne få en uddannelse, er det nødvendigt at studere skriveres produktioner, som lærer hedenskab, fordi deres værker indeholder klare tankejuveler. Men hvem er Ophavsmand til disse tankejuveler? Det var Gud og Gud alene; for han er kilden til al lys. Er disse ting ikke væsentlige for sundheden og den åndelige og naturlige vækst der findes i de Hellige skrifter sider? Er Kristus ikke vort levende hoved? Og skal vi ikke vokse op til ham, til mænds og kvinders fulde statur? Kan en uren kilde udsende urene vande? Hvorfor skal vi igennem en masse vildfarelse der står i disse hedenske værker, for at kunne få nogle få forstandsmæssige sandheder, når hele sandheden står til vor rådighed?