Oh, om vore unge ville samle den kundskab op som er forgængelig, så de kan tage den med ind i fremtiden, evigt liv, den kundskab som fremstilles som guld og sølv og ædelstene. Den klasse uddannelsessøgende og elever som anser sig selv som vise, ved intet som de burde vide. De behøver at lære af sagtmodighed og ydmyghed i Kristi skole, så de sætter sig selv højt, ligesom det himlen anser som fremragende. Dem som modtager en værdifuld uddannelse, en som vil være ligeså varig som evigheden, vil ikke betragtes som verdens bedste uddannede mænd. Men skrifterne erklærer at »Frygt for Herren er visdoms begyndelse.« Den slags kundskab kan ikke sammenlignes med verdens berømmelse, og alligevel er den nødvendig for at alle unge kan blive vise på skriften, hvis han vil have evigt liv. Apostlen siger: »Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.« Dette er bredt nok. Lad alle forsøge at forstå, med alt hvad de kan, betydningen af Guds ord. Blot en overfladisk læsning af det inspirerede ord vil kun have lidt fortrin; for alle udtalelser der kommer i disse hellige sider, kræver eftertænksom overvejelse. Det er sandt at nogle passager ikke kræver så alvorlig overvejelse som andre; for deres betydning er mere indlysende. Men den der studerer Guds ord, bør søge at forstå meningen af en passage efter den anden, indtil sandhedens kæde åbenbares for hans øjne. Ligesom de dyrebare årers vener er skjult under jorden overflade, ligeledes er den Hellige Skrift passager skjult, og det kræver mentale anstrengelser og bønnelig opmærksomhed at opdage den skjulte betydning af Guds ord. Lad enhver (170) studerende som værdsætter den himmelske rigdom anstrenge sine mentale og åndelige kræfter, og sænke spyddet dybt ned i sandhedens mine, så han kan få det himmelske guld, så visdommen vil gøre ham klog på frelse.