Herren har begavet disse mænd, som verden beundrer, med uvurderlige forstandsmæssige gaver; han begavede dem med sind der kan mestre; men de brugte dem ikke til Guds ære. De adskildte dem selv fra ham, ligesom Satan gjorde; men medens de adskilte sig fra ham, havde de stadig mange dyrebare tankejuvler som han havde givet dem, og disse sætte de i vildfarelsens struktur for at forlyste deres egen menneskelige følelser, og gøre de udtalelser tiltrækkende der er inspireret af den onde fyrste. Det er sandt at der i hedningens skrifter er tanker af en ophøjet karakter, som er tiltrækkende for sindet Men der er en grund for dette. Var Satan ikke lysbæreren, der delte Guds herlighed i himlen, og næst efter Jesus i kraft og majestæt? I det inspirerede ord beskrives han som den »var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed.« Profeten siger: »I eden, Guds have, var du; alle slags ædelsten var din klædning, . . . . Du var en salvet, skærmende kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds sønner. Fuldkommen var du i din færd, fra den dag du skabtes, indtil der fandtes brøde hos dig. . . . . Dit hjerte hovmodede sig over din skønhed, du satte din visdom til på grund af din glans. Jeg, slængte dig til jorden og overgav dig til konger, at de skulle nyde skuet af dig. Med dine mange (176) misgerninger, ved din uredelige handel vanhelligede du dine helligdomme. Da lod jeg ild bryde løs i din midte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til støv på jorden for alle, som så dig. Alle blandt folkeslagene, der kendte dig, stivnede af skræk over dig; du blev en rædsel, og borte er du for evigt.«