Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 23. 183.     Fra side 183 i den engelske udgave.tilbage

Den rigdom som sindet skal lagres med

På Kristi dage underviste ansatte lærere mennesker i fædrenes traditioner, barnarktige fabler, blandet med deres meninger, som de mente var autoriteter. Alligevel kunne hverken høje eller lave se noget lys i deres lære. Hvilket under var det at skarerne som fulgte i Herrens fodspor, og gav ham hyldest når de lyttede til hans ord. Han åbenbarede sandheder som var blevet begravet under vildfarelsens skrald, og han udfriede dem fra menneskers pengeafpresning og traditioner, og bad dem stå fast (184) for altid. Han befriede sandhed ud af dets ubemærkethed, og satte den i sin rette ramme, og skinne i sin oprindelige glans. Han talte til mennesker i sit eget navn; for myndigheden viste sig selv, og hvorfor skal mennesker, der bekender at være hans efterfølgere, ikke tale med myndighed om emner som han har givet lys om? Hvorfor tage dårligere undervisningskilder, når Kristus er den største lærer som kender alle disse ting?! Hvorfor bringe dårligere forfattere frem for elevernes ører, når han som har ord med ånd og liv indbyder: »Kom, . . . og lær af mig«?

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.