Grunden til at så mange bekendende kristne ikke har så klar og veldefineret erfaring, er at de ikke tror at det er deres privilegium at forstå hvad Gud har sagt gennem hans ord. Efter Jesu opstandelse rejste to af hans disciple mod Emmaus, og Jesus sluttede sig til dem. Men de genkende ikke deres Herre, og tænkte at han var en fremmed, selvom »han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham. Og da de nærmede sig landsbyen, som de gik til, lod han som om at han ville gå videre. Men de nødte ham og sagde: »Bliv hos os; thi det går mod aften, dagen hælder allerede.« Så gik han ind for at blive hos dem. Og det skete, da han havde sat sig til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede (190) og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de kendte ham; men så blev han usynlig for dem. Og de sagde til hinanden: »Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os? . . . Da åbnede han deres sind, så de forstod skrifterne.« Dette er arbejdet, at vi må se på hvad Jesus gør for os; for hvad Herren har åbenbaret, er til os og vore børn for evigt.