Vor himmelske Faders kærlighed, i form af hans enbårne søns gave til verden, er nok til at inspirere alle sjæle, blødgøre ethvert hårdt og kærlighedsløst hjerte til sønderbrydelse og ømhed, og alligevel skal himmelske intelligensvæsener se en følelsesløs kærlighed i dem som Kristus døde for, en hjertehårdhed og ikke skyggen af taknemmelighed og hengivenhed til alle gode tings Giver? Skal ting af mindre betydning tage alle menneskets kræfter, og Guds kærlighed ikke gengældes? Skal retfærdighedens Sol skinne forgæves? I synet af hvad Gud har gjort, kunne hans forlangender så blive mindre på jer. Har vi hjerter som kan berøres, og blive indprentet af guddommelig kærlighed? Er vi villige til at være udvalgte kar? Har Gud ikke sine øjne på os, og har han ikke påbudt os at udsende hans lysets budskab? Vi behøver en større tro. Vi må vente, vi må våge, vi må bede, vi må arbejde, bede indstændigt at (199) Helligånden må udgydes overmådeligt over os, så vi kan være lys i verden.