»Tvæt jer, rens jer, bort med de onde gerninger fra mine øjne! Hold op med det onde, [men hvil ikke her; gå videre og følg Verdens Lys,] lær det gode, læg vind på, hvad ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse ret, før enkens sag! Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld.« Her er den arbejdsmark hvor jeres forstand bruges, og giver jer en anden anvendelse. »Lyder I villigt, skal I æde landets goder; står I genstridigt imod, skal I ædes af sværd. Thi Herrens mund har talt.«