Den eneste sikkerhed for vore unge i denne syndens og kriminalitetens tidsalder består i at have en levende forbindelse med Gud. De må lære, hvordan de skal søge Gud, for at de kan blive fyldt med hans Hellige Ånd og handle, som om de var klar over, at hele Himlens hærskarer ser på dem med interesseret omsorg (233) og er rede til at hjælpe dem i farer og i nødens time. Ungdommen skulle være barrikaderet med advarsler og undervisning med fristelse. De burde lære om de opmuntringer, som de får vist i Guds Ord. Farerne ved at tage så meget som et skridt på det ondes afvej burde blive vist dem. De burde oplæres til at holde Guds råd i ære, som de står i hans hellige Ord. De burde oplæres således, at de vil sætte sig bestemt imod det onde og beslutte for, at de ikke vil gå på nogen vej, hvor de ikke kan vente, at Jesus vil gå med dem og hans velsignelse hvile over dem. De burde undervises i praktisk, hverdagsreligion, som vil hellige dem i ethvert forhold i livet, i deres hjem, i forretningslivet, i menigheden og i samfundet. De må undervises således, at de vel være klar over, at det er farligt at lege med deres begunstigelser og at Gud venter af dem, at de ærbødigt og alvorligt dagligt søger om at få hans velsignelse. Guds velsignelse er en dyrebar gave og den bør værdsættes så højt, at de ikke vil gå glip af den, koste, hvad det koste vil. Guds velsignelse gør rig og den bringer ingen sorg.