(236) Herren har en vis hensigt med at iklæde åndelige sandheder billeder og symboler. Ved hjælp af billedlige udtryk gav han ofte sine anklagere og fjender den mest ligefremme og rammende irettesættelse, uden at de ud fra hans ord kunne finde noget at anklage ham for. Han anså lignelser og sammenligninger for den bedste metode til at undervise om guddommelig sandhed. I et ganske enkelt sprog og ved at gøre brug af billeder og illustrationer fra naturens verden åbenbarede han åndelige sandheder for sine tilhørere og gav udtryk for dyrebare grundsætninger, som de ville have glemt uden at efterlade det mindste spor, hvis han ikke havde knyttet sine ord sammen med levende eksempler fra livet, erfaringen eller naturen. På den måde fremkaldte han deres interesse, stillede spørgsmål, og når han havde fået deres opmærksomhed til fulde, indprentede han dem beslutsomt med sandhedens vidnesbyrd. På denne måde kunne han gøre et så dybt indtryk på hjertet, at tilhørerne senere betragtede den ting, som han havde sat sin lærdom i forbindelse med, og mindes den guddommelige Lærers ord.