Kristus viste sig som menneskers Frelser. Folk skulle ikke stole på deres egne gerninger, på deres egen retfærdighed, eller på sig selv på nogen måde, men på Guds Lam som bærer alverdens synder. I ham blev Forsvareren sammen Faderen åbenbaret. Gennem Ham gives indbydelsen: ”Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld.” Denne indbydelse lyder ned langs linjerne til os i dag. Lad ikke stolthed, eller selvagtelse, eller selvretfærdighed holde nogen fra at bekende sine synder, så han kan påberåbe sig løftet: ”At dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde.” Hold intet tilbage fra Gud, og undlad ikke bekendelsen af dine fejl over for brødrene, når de har en forbindelse med dem. ”Bekend derfor jeres synder for hverandre, og bed for hverandre, for at I må blive helbredt.” Mange synder efterlades uden at blive bekendt, for at konfronteres på den endelige regnskabsdag; er det langt bedre at se dine synder nu, og bekende, og lægge dem bort, så længe sonofferet går i forbøn for din skyld. Vær ikke ked af at lære Guds vilje på dette område. Din sjæls helse, dine brødres enighed, kan bero på hvordan du handler med disse ting. Ydmyg jer selv, derfor, under Guds mægtige hånd, så han kan ophøje dig i rette tid, ”kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer.”