Hvorfor skal de studerende sætte sig selv sammen med den store frafaldsmand, og blive hans agenter og friste andre, gennem andre forårsage manges fald? Ethvert menneske har sine egne personlige prøvelser, specielt for ham selv, og ingen går fri for fristelse. Hvis lærerne er Kristi disciple, og går i gang med at arbejde på en måde som Gud billiger, vil Satan visselig angribe dem med sine fristelser. Hvis (250) den store bedrager kan oprøre onde elementer i karakteren hos de studerende, og derved indføre forvirring og modløshed hos opdagerne, så har han nået sit mål. Hvis læreren i sin fristelser afslører svaghed, i ethvert henseende, så ødelægges hans indflydelse; men han som viser sig som agent for den store sjælefjende, må aflægge et regnskab for Gud for det han har gjort at få læreren til at snuble. Lad de studerende omhyggeligt tænke grundigt over denne del af problemet, og lad dem hellere prøve hvordan de kan opmuntre og undrestøtte deres lærere, end at bringe modløshed og fristelse over dem. Gør I det, vil de ikke så rajgræs som spirer op iblandt hveden. ”Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste. Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt. Så lad os da, mens vi har lejlighed til det, gøre godt mod alle, men især mod dem, der har hjemme i den samme tro.” - Galaterne 6,7-10.