Forpligtelsen mellem lærere og elever er gensidig. Lærere bør anstrenge sig ihærdigt for at deres egne sjæle helliggøres ved Kristi nåde, og så de må arbejde i Kristi linjer for deres elevers frelse. På den anden side, bør de studerende ikke arbejde på en sådan måde at det vil blive hårdt og prøvende for deres lærere, og pådrage dem fristelser som er vanskelige at modstå. Elever bør ikke, ved forkert arbejdsgang, fornedre det høje ståsted og skolens renommé, og danne grundlag for rygter blandt troende og ikke-troende, at syvendedags adventistskoler, skønt de skulle være oprettet for at give eleverne den bedst uddannelse, ikke er bedre end almindelige skoler udover verden. Dette er ikke den karakter eller det rygte som Gud vil have for vore skoler; og dem som har udøvet den indflydelse som Gud har betroet dem, at give skolen karakter eller renommé, har udøvet den i forkert retning. Dem som har vist respektløshed for regler, og som har prøvet at nedbryde autoriteter, hvad enten de er troende (247) eller ikke-troende, står registreret i himlens bøger som dem der ikke betros at være medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske Konge. De lærere som har byrde for det arbejde som de burde, vil have tilstrækkeligt med ansvar, omsorg og byrder, uden at få tilføjet jeres ulydighed som byrde. De vil påskønne alt arbejde der gøres fra de studerendes side af, for at samarbejde med dem i dette værk.