En ligegyldig og ulydig studerende, som ikke opelsker selvrespekt, som ikke er veldisponeret, og som ikke prøver at gøre sit bedste, de gør sig selv skade. Han afgører selv hvad skal karakterklang skal være, og tilskynder andre til at forlade sandheden og redelighed, som hvis det ikke kun var for hans skadelige indflydelse, ville turde at være sand og ædel. En studerende som føler sit ansvar for at være trofast, og hjælpe sine instruktører, vil hjælpe sig selv mere end han hjælper alle andre. Himlen ser bifaldende ned på de studerende, som bestræber sig for at gøre det rigtige, og er fast opsat på at være oprigtige over for Gud. De vil modtage hjælp fa Gud. Om Daniel og hans venner som stod fast som en klippe på sandheden, står der skrevet: ”Disse fire unge mænd gav Gud kundskab og indsigt i al skrift og visdom; . . . . Og når som helst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige.”