(253) Ondet kommer ikke af organisering, men fordi at alt organiseres, og den vitale gudsfrygt får en lille betydning. Når formalitet og maskineri får forrang, og det bliver en tung opgave at føre værket frem som skulle gøres enkelt, så vil det resultere i onde, og kun lidt vil udrettes i forhold til anstrengelserne. Formålet med organisering er lige det modsatte af dette; og skal vi opløse organiseringen, vil det være at rive det ned som vi har bygget op. De dårlige resultater kan ses, både i sabbatsskolearbejde og i missionsselskabet, fordi der gøres så meget mekanisk, og den livsvigtige erfaring er mistet af syne. Mange af de tiltænkte forbedringer som er blevet indført, har sat menneskers struktur på værket. I sabbatsskolen, er der antaget mænd og kvinder som embedsmænd og lærere, som ikke er åndeligt sindede, og har ingen levende interesse for det arbejde de har fået betroet; men tingene kan kun komme i orden ved Helligåndens hjælp. Det samme onde har været i årevis som eksisterer i vore menigheder. Formalitet, stolthed og hang til at vise sig frem, er gået i stedet for sand fromhed og ydmyg gudsfrygt. Skulle vi se en anden orden af tingene vil et vist antal hellige sig selv helt til Gud, og hellige deres talenter til sabbatsskolearbejdet, altid gå frem i kundskab, og uddanne sig selv så at de vil kunne instruere andre, som de andre om de bedste metoder til dette arbejde; men det er ikke op til medarbejderne at finde metoder som de kan vise sig frem med, bruge tid på teateropvisninger og musicals, for dette gavner ingen. Det gavner ikke at oplære børn til tale ved særlige anledninger. De bør vindes for Kristus, og i stedet for at bruge tid, penge og arbejde på at vise sig frem, så brug alle kræfterne på at samle net til høsten.