Hvis et menneske ikke vil bruge sin arm, bliver den svag og mangler muskelkraft. Hvis den kristne ikke bruger sine åndelige kræfter, får han ikke karakterstyrke, ingen moralsk livskraft. Kærlighed er en meget dyrebar plante og må opdyrkes hvis den blomstrer. Den dyrebare kærlighedsplante skal behandles ømt (praktiseres), og det vil blive stærkt g livskraft og rigt frugtbærende, at hele karakteren kom til udtryk. En Kristuslignende natur er ikke selvisk, ikke uvenlig, og vil ikke skade deres sjæle som kæmper med Satans fristelser. Den vil gå ind i deres følelser som fristes, så trængsler og fristelser styres således, at guldet bringes ud og slaggerne fortæres. Dette er den praksis som Gud udpeger alle til. I denne Kristi skole må alle dagligt lære lektier, både lærere og elever, at være tålmodige, ydmyge, generøse og ædle. I må alle søge Gud alvorligst i bøn blandet med levende tro, og Guds formende hånd vil gøre Sin egen efterlignelse i jeres karakter. Fristelser vil komme, men ikke overvindes. Men gennem den nåde der findes i hjertets opåbning, til Jesu banken og røst, vokser kristen karakter og erfaring mere og mere smukt og himmelsk. Lad os have i sinde at vi har med sjæle at gøre som Kristus har købt for en uendelig pris med Sig selv. Oh fortæl de fejlende, at Gud elsker jer, Gud døde for jer. Græd over dem, bed med dem. Udgyd tårer over dem, men bliv ikke vred på dem. De er Kristi indkøbte ejendom. Lad enhver søge en karakter som vil udtrykke kærlighed i alle hans handlinger. ”Den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb.” Det er bedre at ikke leve end at være blottet dag for dag (281) for den kærlighed som Kristus har åbenbaret i Hans karakter, og har pålagt Sine børn. Kristus sagde: “I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer”. Vi lever i en hård, ufølsom og kærlig verden. Satan og hans forbund laver alle kunster for at lokke sjæle, som Kristus har givet Sit dyrebare liv for. Enhver som elsker Gud i oprigtighed og sandhed, vil elske de sjæle som Kristus døde for. Hvis vi ønsker at gøre godt mod sjæle, vil vor succes med disse sjæle stå i forhold til deres tro, til vor tro, og værdsætte dem. Respekt for kæmpende menneskesjæle er det sikre middel hvorigennem Kristus Jesu genoprettelse af mennesknes selvrespekt er gået tabt. Vore avancerede tanker om at han kan blive en hjælp, kan vi ikke fatte til fulde. Vi har brug for Guds rige nåde hver time, så vil vi få en rig og praktisk erfaring, for Gud er kærlighed. Han som bor i kærlighed, bor i Gud. Vis kærlighed til dem som behøver den mest. Den mest uheldigt stillede, dem som har det mest ubehagelige temperament behøver vor kærlighed, vor ømhed, vor medfølelse. Dem som prøver vor tålmodighed behøver mest kærlighed. Vi går kun igennem verden en gang; alt godt som vi gør, bør vi gøre alvorligt, utrætteligt, med den samme ånd i stedet for Kristus i Hans arbejde. Han vil ikke svigte eller miste modet. Den rå, hårdnakkede og vrangvillige menneskenatur er dem som har mest brug for hjælp. Hvordan kan de hjælpes? Kun ved den kærlighed der praktiseres for dem, som Kristus åbenbarede for faldne mennesker ved. Behandel dem, om du kan, som de fortjener. Hvad hvis Kristus havde behandlet os sådan? Han, den ufortjente, blev behandlet som vi fortjener. Kristus behandler os stadig med nåde og kærlighed, som vi ikke fortjente, men som Han fortjente. Behandel nogle karaktertræk, som du tror de virkelig fortjener, og du vil få afskåret den sidste tråd af håb, ødelægge jeres indflydelse og fordæve sjælen. Vil det kunne betale sig? Nej, jeg siger nej, hundrede gange nej. Bind disse sjæle med al den tilgængelige hjælp du kan give, tæt til et elskende, sympatiserende og medynkende hjerte, der flyder over af Kristus-lignende kærlighed, (282) og du vil frelse en sjæl fra døden og skjule en mangfoldighed af synder. Var det ikke bedre om vi prøvede kærlighedsprocessen?