Når dem som har nået ungdommens og manddommens år ikke ser forskel mellem vore skoler og verdens colleges, har ingen forkærlighed for den skole de går på, selvom der undervises i vildfarelse ved forskrift og eksempel i verdens skoler, så er der behov for ransage disse årsager nøje, som leder til en sådan konklusion. Vore undervisningsinstitutioner kan svinge over til verdslig tilpasning. Mange kommer frem i verden skridt for skridt; men de er håbets fanger, og Gud vil rette og lette dem, og bringe dem tilbage til deres retsmæssige afstand fra verden. Jeg våger med intens interesse, og håber at se vore skoler bliver grundigt gennemsyret af en sand og ubesmittet religions ånd. Når de studerende, gennemsyres sådan, vil de se at der er et stort arbejde at gøre i de linjer som Kristus virkede i, og den tid de har brugt på fornøjelser, vil gives til at gøre et alvorligt missionsarbejde. De vil bestræbe sig på at gøre godt mod alle omkring dem, og opløfte sjæle som er bøjet ned i modløshed, og lette dem som er i vildfarelsens mørke. De vil påtage Herren Jesus Kristus, og ikke gøre forsyn for kødet til at opfylde dens lyster. — The Review and Herald, 9. januar, 1894.