Abraham skal efterlade sit land til sine fædres hus, og opholde sig i et fremmed land, for at få succes med indføre den nye orden i hans hus. Guds forsyn skal altid åbne nye metoder op, og der skal ske fremskridt fra slægt til slægt, for at bevare en kundskab til den sande Gud i denne verden, og bevare kundskab til love og bud. Dette kan kun ske ved at opelske hjemmereligion. Men det var ikke muligt for Abraham at gøre dette, da (287) han var omgivet af sine afgudsdyrkende slægtninge og venner. På Guds befaling må han gå alene, og lytte til Kristi stemme, lederen for Israels børn. Jesus var på jorden for at instruere og uddanne Guds udvalgte folk. Abraham besluttede sig for at adlyde Guds lov, og Herren vidste at den hellige betroelse for hans del ikke vil blive forrådt, ikke give efter for nogen anden vejleder end ham som han nærede et ansvar for at adlyde. Han erkendte at han havde ansvar for at instruere sit hus og sine børn, og pålagde dem efter sig, at udøve ret og dømmekraft. Idet han underviste dem i Guds love, lærte han dem at Herren er vor dommer, vor Lovgiver og Konge, og at Han hersker over forældre og børn; at der ikke var undertrykkelse fra forældrenes side og fra børnenes side ingen ulydighed.