Børn bør lære at tage del i hjemmepligterne. De bør undervises i at hjælpe far og mor i de små de ting de kan gøre. Deres tankesind bør oplæres til at tænke, deres hukommelse belastes til at huske deres udpegede arbejde; og oplæres de til nyttighed i hjemmet, uddannes til at udføre praktiske pligter der passer til deres alder. Hvis børn har en ordentlig oplæring hjemmefra, vil de ikke kunne findes på gaderne og får den vilkårlige uddannelse som mange får. Forældre som elsker deres børn på en følsom måde vil ikke lade dem vokse op med dovenskabens levemåde, og uvidne om hvordan de udfører hjemmepligterne. Gud accepterer ikke uvidenhed, og ønsker ikke udføre hans arbejde. En uviden person betragtes ikke som ydmyghedens mærke, eller noget som mennesker skal rose sig af. Men Gud arbejder for folk på trods af deres uvidenhed. De som ikke har mulighed for at få kundskaber, eller har haft muligheden og har ikke udnyttet den, og bliver omvendt til Gud, kan være nyttig i Herrens tjeneste gennem Helligåndens virke. Men dem som har en uddannelse, og som helliger sig til Guds tjeneste, kan tjene på mange forskellige måder, og kan udrette meget mere vidtfavnende arbejde og bringe sjæle til sandhedskundskab end dem som ikke er uddannet. De har en fordel, på grund af den tankedisciplin som de har. Vi vil ikke på mindste måde tale nedværdigende om uddannelse, men vil råde til at den fremføres med en høj fornemmelse af tidens korthed, og det store arbejde som udrettes før Kristus kommer igen. Vi vil ikke have at de studerende får den tanke at de (370) kan bruge mange år på at få en uddannelse. Lad dem få uddannelsen så de har rimelig tid til at fremføre Guds arbejde i. Vor Frelser er i helligdommen og beder for vor skyld. Han er vor Ypperstepræst i forbøn, udfører et sonoffer for os, beder om sit blods virkekraft for vor skyld. Forældre bør søge at fremstille denne Frelser for deres børn, bygge Frelsesplanen op i deres tankesind, hvordan at Kristus blev vor syndbærer, på grund af overtrædelse af Guds lov. Det at Guds enbårne søn gav sit liv på grund af menneskers overtrædelser, og gøre ret og hævde Guds lovs ære, bør hele tiden holdes frem for børns og unges tankesind. Formålet med dette store offer bør altid holdes foran dem; for det var for at opløfte faldne mennesker, der var faldet i synd, at dette store offer blev givet. Kristus led for at vore synder gennem tro på ham kan blive tilgivet. Han blev menneskets stedfortræder og sikkerhed, han tog selv straffen, trods ufortjent, så vi som fortjente dem kunne gå fri, og vende tilbage til vor alliance med Gud, gennem en korsfæstet og opstanden Frelsers fortjenester. Han er vort eneste håb om frelse. Gennem hans offer er vi nu håbets fanger løsladt på prøve. Vi skal åbenbare for universet, for faldne og ufaldne verdener, at der er tilgivelse hos Gud, at vi kan forliges med Gud gennem Guds kærlighed. Mennesker angrer, bliver brødebetynget i hjertet, tror på Kristus som sit sonoffer, og erkender at Gud er forligt med ham.