Vi har Daniel og hans venners sag frem for os, som udnyttede de bedste anledninger for at få uddannelse i Babylons sale. Da de blev prøvet af dem, der både betvivlede deres tro og kundskab, kunne de (374) begrunde håbet som vi i dem, og ligeså godt gennemgå ransagelsen for deres kundskab i al deres lærdom og visdom; det viste sig at Daniel også havde forstand på alle syner og drømme, viste at han havde en levende forbindelse med al visdoms Gud. “Og nårsomhelst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige.” Vi har fået Daniels historie til vor formaning, idet verdens ende kommer over os. “Fortroligt samfund har Herren med dem, der frygter ham.” Daniel var i tæt forbindelse med Gud. Da dekretet udgik fra en vred og hidsig konge, befalede at alle Babylons kloge mænd skulle udryddes, blev Daniel og hans venner opsøgt for at slås ihjel. Så svarede Daniel, uden repressalier, men “med råd og visdom,” føreren af kongens livvagt, som var gået ud for at slå Babylons kloge mænd ihjel. Daniel spurgte: »Hvorfor er så skarp en befaling udgået fra kongen?« Han præsenterede sig selv for kongen, spurgte om han måtte få tid, og hans tro på Gud besvarede ham straks, at han ville vise kongen udlægningen. “Så gik Daniel hjem og satte sine venner Hananja, Misjael og Azarja ind i sagen, og han pålagde dem at bede himmelens Gud om barmhjertighed, så han åbenbarede hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans venner skulle blive henrettet med Babels andre vismænd. Da blev hemmeligheden åbenbaret Daniel i et nattesyn; og Daniel priste himmelens Gud.” (Læs Daniel 2,20-28.) Her gøres Daniel bekendt med udlægningen.