Disse populære forfattere har ikke peget på den vej de studerende skal føle der fører til evigt liv. ”Og dette er det evige liv, at de må kende dig den eneste sande Gud, og Jesus Kristus, hvem du har sendt.” Joh. 17,3 Forfatterne til bøgerne på vore skoler anbefale og ophøjes som lærte mænd; deres uddannelse er på enhver måde mangelfuld, medmindre de selv er blevet uddannet i Kristi skole, og ved praktisk kundskab bærer vidne i Guds ord, som det væsentligste studium for børn og unge. ”Herrens frygt er visdoms begyndelse.” Bøger bør være forberedt til at lægges i de studerendes hænder, som vil uddanne til en oprigtig, ærbødig kærlighed for sandheden og standhaftig renhed. Den slags studier som tydeligvis er væsentlig for karakterdannelsen og forbereder dem til det fremtidige liv, bør altid holdes frem for (382) dem. Kristus bør opløftes frem som den første store lære, Guds enbårne søn, som var hos Faderen fra evige tider af. Guds Søn var den store lærer sendt til verden, som verdens lys. ”Ordet blev kød, og tog bolig iblandt os.” Faderen viste sig frem i Kristus, og opmærksomhed om uddannelse må være af en karakter at de vil se på ham og tro på ham som Guds lighed. Han fik en meget forunderlig mission i denne verden, og hans arbejde var ikke sådan at give en redegørelse af hans personlige krav på guddommen, men hans ydmygelse skjulte hans krav. Det er derfor at det jødiske folk ikke anerkender Kristus som Livets Fyrste; fordi han ikke kom og stillede sig til skue med sit ydre, for under ydmyghedens forklædelighedens skjulte han sin herlige karakter.