Førhen gik uddannelsen ud på at møjsommeligt fylde de studerendes tanker med materiale som ikke har den mindste værdi for dem, og som ikke genkendes i den højere skole. Lærerne i den jødiske nation bekendte at undervise de unge i at forstå nationens loves renhed og udmærkelse, som skal stå for (398) altid, men de fordrejede sandhed og renhed. Selvom de sagde for sig selv, “Her er Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel!”, har de alligevel korsfæstet Ophavsmanden til alle jødiske ceremonier, ham som alle deres forordninger pegede på. De så ikke guddommelighedens tilslørende mysterium, Kristus Jesus forblev tilsløret for dem. Sandheden, livet, og hjertet i al deres tjeneste blev sat til side. De overholdte og overholder stadig blot det ydre, afskygninger, der symboliserer det sande. En symbol for den fastsatte tid, at de måtte se sandheden, blev så forvansket af deres egne påfund, at deres øjne var forblindede. De indrømmede symbolet mødte modbilledet i Jesu Kristi død. Jo større deres forvanskning blev af forbilleder og symboler, des mere forvirrede blev de i deres tanker, så at de ikke kunne se den fuldstændige opfyldelse af den jødiske husholdning, indført og etableret af Kristus, og pegede til ham som erstatningen. Mad og drikke og diverse forordninger blev mangedoblet indtil den ceremonielle religion udgjorde deres eneste tilbedelse.