Himmelen kendte til menneskets dybe behov for en guddommelig lærer. Guds medynk og forståelse blev udvist for menneskets skyld, faldet og bundet til Satans stridsvogn; og når tidens fylde kom, sendte han sin Søn. Den som var udpeget i himlens rådssamlinger, kom til (400) jorden som en instruktør. Han var ikke mindre end verdens Skabervæsen den Almægtige Guds søn. Guds rige godgørenhed gav ham til vor verden; og imødekomme menneskehedens fornødenheder, han påtog sig menneskenaturen. Til den himmelske hærs forbavselse, vandrede han på denne jord som det Evige Ord. Helt forberedt, forlod han de kongelige sale for at komme til en verden, ødelagt og tilsmudset af synd. På mystisk vis allierede han sig selv med menneskenaturen. “Ordet blev til kød, og boede iblandt os.” Guds udmærkede godhed, godgørenhed og kærlighed var en overraskelse for verden, om nåde som kunne erkendes, men blev ikke fortalt.