Kristus var en lærer sendt fra Gud, og hans ord indeholder ikke et stykke rajgræs eller noget der blot ligner noget uvæsentlig. Men styrken i menneskers lære består af påstande, ikke af sandhed. Nutidens lærer kan kun bruge tidligere læreres uddannede evner; og alligevel med al vægt af betydning kan de kun henføres til de største forfatteres ord, er der en bevidst uduelighed til at spore dem tilbage til det første store princip, Kilden for ufejlbarlig visdom, hvorfra undervisere får deres myndighed. Der er en smertelig usikkerhed, en stadig ransagelse og rækker ud efter forvisninger, som kun kan findes hos Gud. Den menneskelige storheds basun må gjalde, men det er med en usikker lyd; det er ikke pålideligt, og med dette kan menneskesjæles frelse ikke sættes spil.