Samfundet er i øjeblikket fordærvet, ligesom det var på Noas dage. Slægten før syndefloden levede længe, var kun et skridt fra paradiset. Gud gav rige gaver og de besad kropsstyrke og sindsstyrke, som mennesker i dag kun har lille begreb om; men de brugte Hans gaver, og styrke og dygtighed som han gav dem, på selviske formål, at tjene til uretmæssig appetit, og tilfredsstille stoltheden. De lukkede Gud ud af deres tanker, de foragtede hans lov, trådte hans karakterstandard i støvet. De åbenbarede deres veje for Gud i syndig fornøjelse og fordærv, og fordærvede hinanden. Vold og forbrydelser fyldte jorden. Hverken (422) ægteskabsforholdet eller ejendomsretten blev respekteret; og den fortryktes råb kom op til Herren Seabots ører. I det han så det onde, og mennesket ændredes til dets afbillede, kunne Gud ikke længere bære over med deres ondskab, og de blev fejet bort af vandfloden.