Alt hvad der formindsker den fysiske kraft, svækker sindet, og gør det mindre klart at skelne mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert. Dette princip illustreres i Nadabs og Abihus tilfælde. Gud gav dem et helligt arbejde at udføre, lod dem komme til sig i deres særlige tjeneste; men de havde for vane at drikke vin, og de gik ind i helligdommen med berusende sind. Der var den hellige ild, som blev tændt af Gud selv; men de brugte den almindelige (428) ild på deres røgelse, når de ofrede røgelse, at stige op som en liflig vellugt sammen med Guds folks bønner. Fordi deres tanker vor omtågede af en uhellig hengivenhed, ignorerede de det guddommelige pålæg; »da fór ild ud fra Herrens åsyn og fortærede dem, så de døde for Herrens åsyn.«