Daniel kunne finde en besnærende undskyldning for at aflægge sin strenge mådeholdsvaner; men Guds anerkendelse var mere dyrebar for ham end den mægtigste jordiske magthavers anerkendelse er – endog mere dyrebart end livet selv. Med sin høflige optræden fik han fik opsynsmandens Melzars gunst, den embedsmand der havde med unge hebræere at gøre, Daniel anmodede om at de ikke spiste af kongens kød eller dikke af hans vin. Opsynsmanden Melzar var bange for at han tilstod denne anmodning, og at han pådrog sig kongens mishag, og derved i fare for sit eget liv. Ligesom mange i dag, mente han at en mådeholden kost ville gøre disse unge blege og se syge ud, og manglende muskelkraft, medens overdådig mad fra kongens bord vil gøre dem rødmossede og smukke og vil fremme det fysiske og mentale arbejde.