Da Israels folk, deres konge, adelsmænd og præster blev ført i fangenskab, blev der udvalgt fire af dem til at tjene i den babylonske konges hof. En af disse var Daniel, som hurtigt viste sig lovende med bemærkelsesværdige evner i de senere år. Disse unge var alle af fyrstelig fødsel og beskrives som »unge mænd uden mindste lyde og med et smukt ydre, vel bevandrede i al visdom, kundskabsrige og lærenemme.« Da kong Nebukadnezzar så de fremragende talenter hos disse unge fanger, besluttede han sig for at forberede dem til meget betydningsfulde stillinger i hans rige. For at de kunne udrustes helt til deres liv i hoffet, efter orientalsk skik, blev de oplært i kalædernes sprog, og underlægge sig en grundig fysisk og forstandsmæssig disciplin i tre år.