Efter Ismaels fødsel viste Herren sig selv for Abraham og sagde til ham: »Jeg opretter min pagt mellem mig og dig og dit afkom efter dig fra slægt til slægt, og det skal være en evig pagt.« Herren gentager atter sit løfte ved Sin engel at give Sara en søn, som at hun skal være moder til mange folkeslag. Abraham forstod ikke Guds løfte. Hans tanker gik umiddelbart til Ismael, som om at mange af de forjættede folkeslag kom gennem ham, og han udbrød i sin henrykkelse for sin søn: »Måtte dog Ismael leve for dit åsyn!« |