Abraham blev meget fortvivlet. Ismael var hans søn, elsket af ham. Hvordan kunne han sende ham bort? Han bad til Gud i fortvivlelse, for han vidste ikke hvilken vej han skulle gå. Herren informerede Abraham, gennem Sine engle, at lytte til hans hustru Saras røst, og at han ikke ville lade hans kærlighed til sin søn eller til Hagar, forhindre at han kunne føje hendes ønsker. For det var den eneste måde han atter kunne tilstræbe harmoni og lykke i sin familie på. Abraham fik det trøstende løfte fra englen, at Ismael ikke skulle dø eller sviges af Gud, selvom han blev skilt fra sin faders hus, at han skulle beskyttes fordi han var Abrahams søn. Gud lovede også at gøre Ismael til et stort folk.