Dette kapitel er baseret på 1 Mosebog 32,24-33,11.
Jakobs fejl med at modtage sin broders velsignelse ved svig kom uvægerligt frem for hans øje, og han var bange for at Gud ville lade Esau tage hans liv. I sin fortvivlelse bad han til Gud hele natten. En engel viste sig for mig, der stod over for Jakob, og viste hans fejl over for i sin sande karakter. Idet englen vender sig om for at forlade ham, tager Jakob fat i ham, og vil ikke lade ham gå. Han bemærker hans tårefylde bønner. Han beder om at han får angret sine synder dybt og fejlene imod hans broder, som var årsag til at han blev adskilt fra sin faders hus for tyve år siden. Han drister sig til at bede om Guds løfter og om tegn på Hans velvillighed mod ham, fra tid til anden, mens han har været væk fra sin faders hjem.