Hele natten brød Jakob med englen, og gjorde bønnen til en velsignelse. Englen lod til at modstå hans bøn, og hele tiden kalde hans synder frem, samtidig dristede han sig til at brydes med ham. Jakob var opsat på at holde på englen, ikke med fysisk styrke, men med den levende tros kraft. I sin fortvivlelse henviste Jakob til sin sjæls anger, den dybe ydmyghed han mærkede over sine fejl. Englen var tilsyneladende ligeglad med hans bøn, og prøvede hele tiden at vriste sig fra af Jakobs greb. Han kunne have udøvet overnaturlig kraft og tvunget sig af Jakobs greb, men dette valgte han ikke.