Men da han så at han ikke fik overhånd over Jakob, - og overbevist om hans overnaturlige kraft, rørte han ved hans lår, som straks gik ud af leddet. Men Jakob ville ikke opgive sine alvorlige anstrengelser på grund af kropslig smerte. Hans mål var at få en velsignelse, og kropsmerter var ikke nok til at få tankerne væk fra målet. Han var mere opsat i kampens sidste øjeblikke end i begyndelsen. Hans tro blev stærkere og mere udholdende til allersidst, helt til daggry. Han ville ikke slippe sit greb på englen før han velsignede ham. »Slip mig, thi morgenen gryr!« Men han svarede: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!« Så spurgte han: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob!« Men han sagde: »Dit navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og mennesker og sejret!«