Nogle betrager selvfornægelse som en virkelig lidelse. Den fordærvede appetit føjes. Og sættes der grænser for en usund appetit, vil det få endog mange kristendomsbekendere til at bakke ud, som om den virkelige sult var konsekvensen af en enkel kost. Og de vil, ligesom Israels børn, foretrække slaveriet, sygeliggjorte kroppe, og endog død, frem for at undvære kødgryderne. Brød og vand er alt det som udloves restmenigheden i trængselstiden.