Israels børn lod til at have et ondt vantro hjerte. De ville ikke udholde ørknens vanskeligheder. Da de mødte vanskeligheder på vejen, ville de betragte dem som umuligheder. Deres tillid til Gud ville svigte, og de kunne ikke se noget andet foran sig end død. »Men hele israeliternes menighed knurrede mod Moses og Aron i ørkenen, og israeliterne sagde til dem: »Var vi dog blot døde for Herrens hånd i Ægypten, hvor vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte i brød! Thi I har ført os ud i denne ørken for at lade hele denne forsamling dø af sult.«