De led ikke nogen virkelig sultsfornemmelse. De fik mad her og nu, men de frygtede for fremtiden. Den kunne se hvordan Israels hær skulle ernære sig, under deres lange rejse gennem ørknen, med den englemad de fik, og i deres vantro så de deres børn udhungre. Herren ville at de ikke skal have så store madlagre, og at de skulle komme ud for vanskeligheder, så deres hjerter vender sig til Ham, der havde hjulpet dem hidtil, så de kan tro på ham. Han var parat til at blive en nærværende hjælpe for dem. Hvis de, i deres mangel, ville kalde på ham, så vil Han udvise tegn på Hans kærlighed og stadige omsorg.