Dette kapitel er baseret på 1. Mos. 1
(20) Faderen og Sønnen som var gået ind i dette mægtige og forunderlige værk, som de havde udtænkt, var at skabe verden. Jorden kom overmådelig smuk frem af Skaberens hånd. Der var bjerge og bakker og sletter; og strøet iblandt dette var floder og masser af vand. Jorden var ikke en udstrakt slette, men det monomentale sceneri blev brudt af bakker og bjerge, ikke høje og ujævne som de er nu, men regelmæssige og smuk i deres form. De nøgne høje klipper kunne aldrig ses på dem, men de lå under overfladen, og var som jordens skelet. Vandene bredte sig regelmæssigt ud. Bakkerne, bjergene og meget smukke sletter var besmykket med planter og blomster og høje majestætiske træer af enhver slags, som var mange gange større og meget smukkere end træer er nu. Luften var ren og smuk, og jorden synes at være et ædelt palads. Englene beskuede dette og glædede sig over Guds forunderlige og smukke værker.