Idet folket lyttede til denne efterretning gav de afløb for deres skuffelser med bitre bebrejdelser og gråd. De afventede ikke og reflekterede og tænkte på Gud, som havde ført dem så langt ud, visselig ville give dem dette land. Men de blev straks modløse. De begrænsede den Helliges kraft og stolede ikke på Gud, som havde ledt dem hidtil. De bebrejdede Moses og sagde knurrende til hinanden: Dette er så afslutningen på al vort håb. Dette er det land vi har rejst til fra Ægypten for at få.