Vagtfolkene i den fordømte by bemærkede enhver bevægelse med forundren og uro, og meddelte det til myndigheden. De kan ikke fortælle hvad al dette skal betyde. Nogle latterliggører tanken at byen kan indtages på denne måde, medens andre har respekt, idet de beskuer arkens glans og præsternes og Israels efterfølgende hærs højtidelige og værdige udseende, med Josua som deres overhoved. De husker hvordan vandene ved det Røde Hav, for fyrre år siden, delte for dem, og at der var beredt en passage for dem at gå over Jordanfloden. De er for oprørte til at spøge. De er strenge med at holde byens porte lukkede, og mægtige krigere passer på hver port.