Som undskyldning for sin ærgerrighed, sagde Judas at salven kunne være solgt og givet til de fattige. Men det var ikke fordi han bekymrede sig for den fattige, for han var selvisk, og brugte det ofte på sig selv, som var betroet i hans varetægt at give de fattige. Judas var uopmærksom på bekvemmeligheder endog på Jesu mangler, og undskyldte sin ærgerrighed ofte gik på de fattige. Denne generøsitet fra Marias side var den mest skærende dadel mod hans ærgerrighed. Vejen var beredt til at Satan kunne fristes og hurtig tage imod Judas hjerte.