Satan og hans engle fristede Pilatus og prøvede at lede ham til sit eget fordærv. De antydede over for ham at tog han ikke del i Jesu dom ville andre; skarerne tørstede efter Hans blod; og hvis han ikke ville overdrage ham til korsfæstelse, ville han miste sin magt og verdslige ære, og ville erklæres som én der tror på bedrageren. Af frygt for at miste sin magt og myndighed, indvilgede Pilatus sig til Jesu død. Og til trods for at han satte Jesu blod på Sine anklagere, og skaren tog imod den, råbte de: »Hans blod komme over os og vore børn!« (Matthæus 27,25), var Pilatus ikke ren; han var skyldig i Kristi blod. For hans egen selviske interesse, hans kærlighed til jordens store mænds ære, overdrog han en uskyldig mand til at dø. Hvis Pilatus fulgte sin egen samvittighed ville han ikke have noget med Jesu domfældelse at gøre.