Judas’ bekendelse
Judas blev fyldt med bitter samvittighedsnag over sit forræderi at forråde Jesus. Og da han blev vidne til den mishandling Frelseren udholt, blev han overvundet. Han havde elsket Jesus, men elskede penge højere. Han troede ikke at Jesus Selv skulle lede ved at blive taget af den hob han førte. Han forventede af Ham at udførte et mirakel og udfri Ham fra dem. Men da han så den rasende skare i domssalen, tørste efter blod, mærkede han dybt sin skyld; og når sår mange anklagede Jesus så voldsomt, ilede Judas gennem skaren, og bekendte at han havde synet, ved at forråde uskyldigt blod. Han gav pengene til de præster som havde betalt ham, og bad dem indstændigt at løslade Jesus, erklære at Han var helt uskyldig.