Peters forsvar, som han vedstod sig så frimodigt, som han fik styrke fra, appellerede til dem. Han refererede til de stene som bygmesterne ikke regnede for noget, betyder kirkens myndigheder, som skulle forstå Hans værdi, som de forkastede – men som ikke desto mindre blev hovedhjørnestenen. Med disse henviste han direkte til Kristus, som var menighedens grundsten.